Velkommen

The-Ma ApS løser opgaver indenfor:

  • Afrensning og maling af tage
  • Algebehandlings opgaver
  • Oplægning af nye tage
  • Efterisolering af loftsrum
  • Hulmursisolering
  • Diverse malerarbejde
  • The-ma har mere end 30 års erfaring indenfor tagrenovering

The-Ma ApS er medlem af Dansk Byggeri Tagmalerforening og kan derfor
tilbyde BYG Garanti på afrensning og maling af tage!

Tagrenovering

 
Hvordan gør vi?
Hvis dit tag er fyldt med mos og alger, er det på høje tid at få det renoveret. Bevoksninger af alger og mos holder på fugt og kan medføre frostsprængninger
i tagpladerne om vinteren. År for år bliver tagpladerne derfor tyndere og tyndere.
Nedbrydningen accelererer, når pladernes overflade er nedbrudt og afgivelsen af de små, men farlige asbestfibre forøges. Det kan derfor betale sig at holde øje med taget, så man kan gribe ind og få taget renoveret, før det er for sent.

Få garanti for et godt stykke arbejde
Vælg et medlem af Dansk Byggeri Tagmalerforening til at renovere dit tag, så får du BYG GARANTIORDNING med oven i købet. Denne garantiordning er med til at sikre dig 5 års garanti på det udførte arbejde. Foreningen afholder desuden løbende obligatoriske kurser, der holder den enkelte håndværker opdateret med de nyeste teknikker og retningslinier inden for branchen. Derved sikres det høje håndværksmæssige niveau, der kendetegner foreningens medlemmer.

Læs mere www.tagmalerforening.dk

Nyt tag eller renovering af det eksisterende
Her er 6 gode grunde til at renovere:

1. Du sparer ca. 65 % ved at renovere i forhold til at lægge nyt tag.
2. Du får et stærkt tag.
3. Dit tag ser ud som nyt - på få dage.
4. Medlemmer anvender de bedste materialer og malinger.
5. Miljøvenlige arbejdsmetoder - godkendt af offentlige myndigheder.
6. 5 års garanti.

Sådan skaber vi det bedste resultat

Miljørigtig afrensning
Hvis man vælger tagrenovering frem for udskiftning af taget, tager man i høj grad hensyn til miljøet og samtidig spares mange penge til deponering af affald. Ved renovering bliver skyllevandet fra renseanlægget ledet igennem en miljøgodkendt asbestfilterpose, som bevirker at maksimum 30 gram asbest pr. kubikmeter vand
udledes til kloaksystemet. Filterposer deponerer vi på godkendt losseplads.
Ved et tagareal på eksempelvis 150 m2 koster deponeringen 200 kr. i lossepladsafgift. Til sammenligning er afgiften for bortskaffelse af 150 m2 eternitplade ca. 5.000 kr. Dertil kommer nedtagning og transport på omkring 8.000 kr. Rensningen foretages effektivt med modifiseret højtrykspuling på op til 250 bar i et afskærmet spulehoved med bevægelige dyser, som dybderenser tagfladerne for enhver form for snavs, alger, mos og løse partikler.

Afskylning, desinfektion og grunding
Efter en effektiv dybderensning foretages en afskylning med rent vand og en efterfølgende desinfektion. Hvor forholdene kræver det grundes med en specialgrunder, der danner den rigtige bund for den efterfølgende maling.

2 lag maling

Vi giver 2 gange sprøjtemaling - air-less med en af vores specialfarver efter dit valg. Vi anvender den bedste maling på markedet med ekstra god dækkeevne. Der påføres min. 150 my i tør tilstand, hvilket sikrer en holdbarhed på gennemsnitlig 10 - 15 år. Malingen er farveægte, vandbaseret og diffusionsåben.

Desinfektion
For at udskyde forskellige former for misfarvninger (begroninger) anbefaler vi, at der hvert andet år udføres en desinfektion af taget. Desinfektionen kan medvirke til, at hindre misfarvninger af tagfladerne, således at taget fremstår pænt i en længere periode. Desinfektionen udføres ved, at der sprøjtes et hvidt lag skum (desinfektionsmiddel) ud på taget. Vind og vejr sørger for virkningen. Der skal regnes med en periode på 8 - 10 måneder før man kan se effekten. Denne metode er en enkel og forholdsvis billig måde, at forlænge malerbehandlingens levetid på og sikre, at taget fremstår pænt mange år frem.

Alle former for byggeri
Medlemmer af Dansk Byggeri Tagmalerforening er uddannet til renovering af forskellige bygningskategorier som f.eks.:

• Parcelhuse
• Boligforeninger
• Kontor- og industribygninger
• Landbrugsejendomme

Specielt til landbruget, hvor udseendet ikke altid har høj prioritet kan vi tilbyde en overfladeimprægnering, der giver stor modstandskraft over for vind, vejr og syreregn.

Også på industribygninger betaler det sig at holde øje med nedbrydningen af eternittage, så renoveringen kan foretages på det rette tidspunkt og efter et miljøgodkendt koncept.


Tagsten
Til tegl- og cementtagstenstage består renoveringen i afrensning, skylning og imprægnering - og taget står igen med en smuk glød, der holder i mange år.